Hvad nu hvis...

Du bliver alvorligt syg
Hvis du bliver alvorlig syg, og får stillet en diagnose med en kritisk sygdom, så kan du måske få brug for din dækning ved kritisk sygdom.

Du ikke kan passe dit arbejde
Hvis din erhvervsevne bliver nedsat, for en tid eller permanent, eller du helt mister den, kan du med din dækning ved tab af erhvervsevne få økonomisk hjælp, hvis du bliver ramt af sygdom eller ulykke.

Du kommer til skade
Din pensionsordning indeholder måske en behandlerforsikring, som giver dig mulighed for at komme hurtigt i behandling på hospitaler, klinikker eller hos speciallæger. Behandlingsforsikringen giver dig mulighed for at få hjælp til at blive hurtigere rask efter sygdom eller skade.

Du dør
Din pensionsordning har som hovedregel en livsforsikring, som bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør, inden du går på pension. Dine efterladte kan anmelde dødsfald til Willis Towers Watson.

Du skal skilles
Hvis du skal skilles, skal du være opmærksom på, om I har indsat hinanden som modtagere af udbetalinger fra jeres pensionsordninger og livsforsikringer - det skal eventuelt ændres.

Du skal giftes
Hvis du skal giftes, vil din ægtefælle automatisk få udbetalt pengene fra din pensionsordning ved død, med mindre du har aftalt andet med pensionsselskabet.